Business i Tønder: Erhvervsvenlighed, rekruttering og nye udviklingsspor

I september 2026 stod Tønder Kommune med flere konkrete erhvervspolitiske signaler: Kommunen rykkede frem i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed, et nyt forum skulle samle kommune, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og en fælles sønderjysk bo- og jobmesse samlede mere end 100 virksomheder i Tønder. Samtidig blev budgetforliget for 2027 præsenteret med investeringer i erhvervsarealer, bosætning og rekruttering.

Kort overblik

September måned blev indledt med en fremgang for Tønder Kommune i Dansk Industris årlige undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen gik fra en placering som nummer 50 året før til nummer 28 i 2026. I alt deltog 51 virksomheder fra kommunen, og deres besvarelser repræsenterede mindst 1.668 arbejdspladser, svarende til 14 procent af den private beskæftigelse i Tønder Kommune.

Resultatet gav kommunen et konkret pejlemærke for virksomhedernes vurdering af den lokale service og rammevilkår. Målingen var ikke en opgørelse over kommunens samlede erhvervsudvikling, men den viste, hvordan en del af det lokale erhvervsliv vurderede kommunens indsats. For Tønder Kommune var fremgangen derfor relevant i arbejdet med at fastholde virksomheder og gøre det lettere at drive virksomhed lokalt.

Et andet centralt punkt var etableringen af et nyt forum for erhvervsudvikling. Forumets formål var at styrke dialogen mellem Tønder Kommune og erhvervslivet ved at samle virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer om de langsigtede muligheder og udfordringer. Det gav en fast ramme for drøftelser, der ellers kunne være spredt på flere enkeltstående kontakter og initiativer.

Måneden havde også et tydeligt arbejdsmarkedsfokus. Den 18. september blev Tønder samlingspunkt for den fælles sønderjyske Bo- og jobmesse, hvor mere end 100 virksomheder deltog. Messen koblede rekruttering med bosætning og viste dermed, at virksomhedernes adgang til arbejdskraft blev behandlet sammen med spørgsmålet om, hvordan nye medarbejdere kunne tiltrækkes til området.

Erhvervsvenligheden rykkede frem

Dansk Industris undersøgelse placerede Tønder Kommune som nummer 28 i 2026 mod nummer 50 året før. Fremgangen på 22 placeringer var den mest markante konkrete måling, der blev omtalt i september. Kommunen fremhævede resultatet som et tegn på, at dialogen med virksomhederne og arbejdet med de lokale rammevilkår havde udviklet sig i en positiv retning.

Undersøgelsen byggede på svar fra 51 virksomheder i Tønder Kommune. De deltagende virksomheders besvarelser dækkede mindst 1.668 arbejdspladser, hvilket svarede til 14 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Tallene gjorde resultatet lokalt relevant, men de betød samtidig, at målingen skulle læses som virksomhedernes vurdering blandt de deltagende virksomheder og ikke som en fuldstændig optælling af alle lokale arbejdspladser.

For virksomhederne havde placeringen betydning som et signal om kommunens erhvervsservice og samarbejde med det lokale erhvervsliv. En højere placering ændrede ikke i sig selv på adgang til arbejdskraft, arealer eller infrastruktur, men den kunne bruges som dokumentation i kommunens fortsatte dialog med virksomheder og organisationer. Den gav også et konkret udgangspunkt for at identificere de områder, hvor virksomhederne fortsat havde behov for forbedringer.

Kommunens fremgang kom på et tidspunkt, hvor erhvervspolitikken blev koblet tæt til bosætning og arbejdsmarked. Tønder Kommune havde i september fokus på at tiltrække både virksomheder og medarbejdere, og undersøgelsesresultatet indgik i den bredere fortælling om, hvordan kommunen ville styrke sine rammevilkår. Det lokale erhvervsliv blev dermed både målt som bruger af kommunen og inddraget som samarbejdspartner i den videre udvikling.

Nyt forum skulle samle erhvervsindsatsen

I begyndelsen af september blev et nyt forum for erhvervsudviklingen offentliggjort. Forumet skulle styrke samarbejdet mellem Tønder Kommune og erhvervslivet og samle virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og kommunen om de langsigtede perspektiver for hele Tønder Kommune. På det første møde blev rammerne for samarbejdet drøftet.

Det første møde handlede også om vækst, udvikling og fremtidige erhvervsmuligheder samt om de potentialer og udfordringer, der prægede kommunen. Den brede deltagerkreds var væsentlig, fordi erhvervsudvikling i Tønder Kommune ikke alene handlede om kommunal sagsbehandling. Den omfattede også uddannelse, rekruttering, virksomhedsudvikling og den geografiske sammenhæng mellem kommunens byer og landdistrikter.

For virksomhederne var forumet en mulighed for at bringe konkrete erfaringer ind i kommunens langsigtede prioriteringer. Uddannelsesinstitutionerne kunne samtidig bidrage med viden om kompetencer og overgange til arbejdsmarkedet, mens organisationerne kunne samle bredere erhvervspolitiske perspektiver. Den lokale betydning lå derfor i, at dialogen blev gjort mere samlet og mere kontinuerlig end ved enkeltstående møder.

Forumet blev etableret samtidig med, at Tønder Kommune arbejdede med flere initiativer rettet mod vækst og bosætning. Det gjorde samarbejdsmodellen relevant for både eksisterende virksomheder og potentielle nye etableringer. En mere fast dialog kunne understøtte koordineringen mellem kommunens planlægning, virksomhedernes behov for arbejdskraft og uddannelsesinstitutionernes arbejde med at kvalificere fremtidens medarbejdere.

Bo- og jobmesse satte rekruttering i centrum

Fredag den 18. september blev Tønderhallerne rammen om Bo- og jobmesse Sønderjylland. Mere end 100 virksomheder deltog, og messen havde både et job- og et bosætningsperspektiv. Arrangementet rettede sig dermed ikke kun mod ledige eller personer, der søgte et nyt job, men også mod mennesker, der overvejede en ny hverdag og et nyt liv i Sønderjylland.

På Tønder Lufthavns område arbejdede mere end 180 medarbejdere fordelt på flere virksomheder, og blandt de efterspurgte funktioner var flymekanikere, securitymedarbejdere, kontoruddannede og brandfolk. Oplysningerne viste bredden i de lokale jobmuligheder og knyttede messen til konkrete rekrutteringsbehov på en arbejdsplads, der allerede havde flere virksomheder samlet.

For de deltagende virksomheder var messen en direkte kanal til at møde potentielle medarbejdere. I en kommune med store afstande og et arbejdsmarked, der rakte på tværs af kommunegrænser, var kombinationen af jobinformation og lokal introduktion central. En jobkandidat skulle ikke kun kende stillingen, men også kunne se mulighederne for at bo, leve og etablere sig i området.

Efter messen blev der desuden arrangeret en guidet byvandring i Tønder med lokale oplevelser, musik samt mulighed for at købe mad og drikke. Det udvidede arrangementet fra en traditionel rekrutteringsdag til også at være en præsentation af byen. For Tønder Kommune var det erhvervspolitisk relevant, fordi virksomhedernes mulighed for at tiltrække medarbejdere hang sammen med kommunens evne til at vise et attraktivt hverdagsliv.

Budgetforliget pegede på arealer og arbejdskraft

I september blev budgetforliget for 2027 præsenteret som en aftale med prioriteringer inden for blandt andet bosætning og erhverv. Forliget lagde op til et arbejde med at udvikle industriparker, erhvervsarealer samt attraktive bygge- og sommerhusgrunde. Der blev samlet afsat 2,5 mio. kroner i 2027 til dette arbejde.

Erhvervsarealerne havde betydning for virksomheder, der ønskede at udvide eller etablere sig i Tønder Kommune. Adgang til egnede arealer var en forudsætning for fysisk vækst, men også for kommunens mulighed for at modtage nye virksomheder. Koblingen til bygge- og sommerhusgrunde viste samtidig, at budgetforliget behandlede erhverv og bosætning som indbyrdes forbundne dele af den lokale udvikling.

Forliget indeholdt også et initiativ, der skulle styrke virksomhedernes muligheder for at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Tønder Kommune ville etablere et karrierekollegium målrettet nye ansatte, praktikanter og projektansatte. Der blev afsat 3,0 mio. kroner i 2027 til etableringen, hvilket gjorde rekruttering til et konkret budgetområde og ikke kun et tema for erhvervsdialogen.

De to budgetspor — udvikling af arealer og etablering af karrierekollegium — adresserede forskellige sider af samme udfordring. Virksomheder havde brug for plads til at udvikle sig, men også for medarbejdere, der kunne besætte stillingerne. I Tønder Kommune blev erhvervspolitikken dermed knyttet til både fysisk planlægning, boligmuligheder og den praktiske hverdag for personer, der flyttede til området for at arbejde.

Budgetspor	Prioritering	Lokal betydning
Erhvervs- og udviklingsarealer	2,5 mio. kr. i 2027	Skulle understøtte industriparker, erhvervsarealer og attraktive bygge- og sommerhusgrunde.
Karrierekollegium	3,0 mio. kr. i 2027	Skulle hjælpe virksomheder med at tiltrække og fastholde nye ansatte, praktikanter og projektansatte.

Lokale uddannelses- og erhvervsspor

I september blev Løgumkloster Højskoles planer om et nyt værksted omtalt i forbindelse med to bevillinger på hver 300.000 kroner. Bevillingerne betød, at projektet stort set var finansieret, og der var sat dato på byggestarten. Projektet var ikke en kommunal erhvervsinvestering, men det havde lokal betydning som et eksempel på, hvordan uddannelsesmiljøer og fysiske faciliteter kunne udvikles i kommunen.

Et nyt værksted kunne give højskolen bedre rammer for praktiske og skabende aktiviteter. Den direkte erhvervseffekt blev ikke opgjort i de tilgængelige oplysninger, og der var derfor ikke grundlag for at angive et bestemt antal arbejdspladser eller en bestemt omsætningseffekt. Den lokale relevans lå i stedet i samspillet mellem uddannelse, tilflytning og de miljøer, der gjorde det muligt at tiltrække deltagere og medarbejdere til Løgumkloster.

Sammenholdt med det nye erhvervsforum og bo- og jobmessen viste september et bredt syn på arbejdsmarkedet i Tønder Kommune. Rekruttering blev behandlet gennem virksomhedernes direkte møde med kandidater, gennem bosætning og gennem uddannelsesmiljøer. Det var forskellige indsatser, men de pegede alle på behovet for at gøre kommunen synlig og tilgængelig for mennesker med kompetencer, som lokale virksomheder efterspurgte.

September måneds erhvervsdagsorden handlede derfor både om kommunens relation til de eksisterende virksomheder og om de rammer, der kunne få nye medarbejdere og virksomheder til at vælge området. Fremgangen i erhvervsvenlighedsmålingen gav et målbart resultat, mens forumet, messen og budgetforliget beskrev de organisatoriske og økonomiske værktøjer, Tønder Kommune ville bruge i det videre arbejde.