Business i Tønder: Nyt erhvervsteam, kommunal beslutninger og lokale initiativer i maj 2026

AfNyheder om business

I maj 2026 var erhvervsudviklingen i Tønder Kommune præget af både organisatoriske ændringer, politiske beslutninger og en række lokale initiativer med direkte betydning for virksomheder og arbejdspladser. Kommunen fortsatte arbejdet med at styrke dialogen med erhvervslivet, samtidig med at nye strukturer og aktiviteter blev sat i gang med fokus på service, rekruttering og lokal udvikling.

Kort overblik

I løbet af maj 2026 blev et nyt erhvervsteam etableret i Tønder Kommune med formel opstart 1. maj, hvilket samlede den kommunale kontakt til virksomheder i én indgang. Teamet blev præsenteret som et centralt værktøj til at gøre sagsgange mere overskuelige og skabe hurtigere afklaring for både eksisterende virksomheder og nye etableringer. Initiativet byggede videre på kommunens eksisterende erhvervspolitiske samarbejde med lokale erhvervsaktører.

Måneden var også præget af forberedelser til kommende indsatser for arbejdskraft og kompetencer, blandt andet gennem fokus på lærlinge og elever i lokale virksomheder. En pris for “Årets læreplads i Tønder Kommune 2026” blev promoveret via lokale erhvervsaktører, hvilket understøttede opmærksomheden på kvaliteten i uddannelses- og oplæringsmiljøer i området. For virksomhederne handlede det om både at tiltrække unge og fastholde faglært arbejdskraft.

På det politiske niveau arbejdede kommunalbestyrelsen videre med økonomi- og forsyningsområdet, blandt andet med årsrapporter for kommunale forsyningsselskaber og forberedelse af generalforsamlinger. Beslutninger på dette felt havde betydning for de rammer, som virksomhederne opererede under, især i forhold til infrastruktur, forsyningssikkerhed og takststrukturer. Derudover fortsatte Tønder Kommune den overordnede implementering af sin erhvervspolitik, hvor samarbejdet med erhvervsråd og vækstråd indgik som et bærende element.

Samtidig lå resultaterne fra DI’s erhvervsundersøgelse 2025 stadig som et referencepunkt for dialogen om kommunens erhvervsvenlighed. Undersøgelsen viste både styrker og udfordringer, og i maj 2026 blev disse temaer inddraget i den løbende debat om service, skoleområde og digital kontakt til virksomheder. For erhvervslivet gav det et konkret afsæt til at vurdere, hvor kommunen stod sammenlignet med andre kommuner, og hvor der fortsat var potentiale for forbedringer.

Ny erhvervsstruktur: Én indgang for virksomheder

Fra 1. maj 2026 tog et nyt erhvervsteam i Tønder Kommune fat på opgaven med at fungere som én samlet indgang for virksomheder til den kommunale forvaltning. Ifølge den offentlige omtale af initiativet blev teamet organiseret for at gøre det lettere for virksomheder at navigere i myndighedskrav, tilladelser og dialog med kommunen. Formålet var at mindske behovet for at kontakte flere forskellige afdelinger og dermed reducere sagsbehandlingstiden i komplekse forløb.[Kilde]

Det nye setup blev beskrevet som en styrkelse af erhvervsservicen, hvor virksomhederne i højere grad skulle opleve en koordineret indsats på tværs af områder som byggeri, miljø, vej, plan og beskæftigelse. For lokale virksomheder betød det i praksis, at de kunne henvende sig ét sted, når de stod over for fx en udvidelse af produktionsfaciliteter, en flytning til nye erhvervsarealer eller behov for dialog om arbejdskraft. For potentielle tilflytter-virksomheder gav det et klarere billede af, hvor man skulle starte.

I kommunikationen om erhvervsteamet blev der lagt vægt på, at løsningen skulle understøtte den eksisterende erhvervspolitiske linje, hvor Tønder Kommune arbejder tæt sammen med lokale erhvervsorganisationer. Erhvervsteamet supplerede dermed de tilbud, som blandt andre Tønder Erhvervsråd og Vækstrådet allerede havde til virksomhederne, og gav en tydelig kommunal indgang ved siden af de erhvervsdrevne netværk. Det var især vigtigt for mindre og mellemstore virksomheder, der ikke havde egne administrative ressourcer til at håndtere komplekse myndighedsprocesser.

Initiativet faldt i tråd med den overordnede erhvervspolitik, hvor Tønder Kommune tidligere havde formuleret mål om at styrke vækst og udvikling gennem et tættere samarbejde med erhvervslivet og de lokale erhvervsorganisationer. I kommunens planlægning for håndværk, industri og service var det allerede beskrevet, at kommunen ville skabe bedre rammer for eksisterende virksomheder og tiltrække nye, blandt andet gennem mere sammenhængende erhvervsservice og samarbejde om udviklingsprojekter.[Kilde]

Kommunalbestyrelsens beslutninger og betydning for forsyning

Den 26. maj 2026 holdt kommunalbestyrelsen i Tønder Kommune ordinært møde, hvor blandt andet Tønder Forsyning var på dagsordenen. Kommunen behandlede årsrapporterne for 2025 og forhold vedrørende generalforsamlingen i 2026 for forsyningsselskabet.[Kilde] Forsyningsområdet har direkte betydning for mange virksomheder, fordi stabilitet og priser på fx vand og spildevand indgår som rammevilkår for både industri, fødevareproduktion og serviceerhverv.

Gennemgangen af Tønder Forsynings forhold gav politikerne et samlet billede af selskabets økonomi, drift og investeringer i de foregående år. For lokale virksomheder var det væsentligt, at der var klarhed om, hvordan fremtidige investeringer i forsyningsnettet kunne påvirke takster og kapacitet. En robust forsyningsinfrastruktur er en forudsætning for, at virksomheder kan planlægge udvidelser eller nyetableringer uden risiko for flaskehalse eller uforudsete udgifter relateret til forsyning.

På kommunalbestyrelsesmødet indgik også andre sager, som påvirkede rammerne for kommunens drift og dermed indirekte erhvervslivet, blandt andet beslutninger om politisk organisering og kommunale hverv.[Kilde] Ændringer i den politiske bemanding kan have betydning for prioriteringer på erhvervsområdet, eksempelvis i de udvalg, der behandler planlægning, infrastruktur og beskæftigelse. For erhvervsaktører betød det, at dialogkanaler og kontaktflader til kommunen kunne ændre sig i løbet af året.

I forlængelse af kommunens eksisterende planer for håndværk, industri og service, hvor fokus blandt andet ligger på at sikre tilstrækkelige erhvervsarealer og god adgang til overordnet infrastruktur, havde forsyningsspørgsmål en særlig vægt. Planlægningen for erhvervsområder omfatter typisk koordinering mellem forsyningsnet, vejadgang og miljøforhold, og i maj 2026 gik dette arbejde videre på baggrund af de seneste rapporter og politiske drøftelser.[Kilde]

Arbejdsmarked, lærlinge og lokale kompetencer

I maj 2026 var der fortsat fokus på lærlinge og elever i Tønder Kommunes virksomheder gennem initiativer knyttet til prisen “Årets læreplads i Tønder Kommune 2026”. Via Tønder Erhvervsråd blev lokale lærlinge og elever opfordret til at indstille deres arbejdsplads til prisen, som skulle sætte spotlight på virksomheder, der gav et særligt godt lærings- og arbejdsmiljø.[Kilde] For erhvervslivet blev prisen et redskab til at styrke rekruttering og fastholdelse i en tid, hvor flere brancher oplevede mangel på faglært arbejdskraft.

Prisen havde også en signalværdi i forhold til samarbejdet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Ved at fremhæve gode lærepladser blev der sat fokus på kvaliteten i det daglige samspil mellem virksomhed, skole og elev. Det kunne styrke Tønder Kommunes position som et sted, hvor unge kunne tage en erhvervsuddannelse og samtidig have udsigt til solide lokale jobmuligheder. Virksomheder, der blev nomineret eller vandt, kunne bruge hæderen i deres profilering, både i forhold til kommende lærlinge og over for kunder og samarbejdspartnere.

Lærlingeindsatsen passede ind i den overordnede linje i kommunens erhvervspolitik, hvor udvikling og vækst skulle ske gennem et tæt samarbejde mellem Tønder Kommune, erhvervsråd og vækstråd. I kommunens planmateriale blev der lagt vægt på, at adgang til kompetent arbejdskraft er afgørende for, at håndværk, industri og service kan udvikle sig og fastholde produktion og service lokalt.[Kilde] Derfor var initiativer, der direkte understøttede elev- og lærlingepladser, centrale for både mindre håndværksvirksomheder og større produktionsarbejdspladser.

For den enkelte virksomhed kunne deltagelse i initiativerne omkring ”Årets læreplads” være en anledning til at gennemgå egne procedurer for oplæring, trivsel og feedback til elever og lærlinge. Det gav samtidig en mere systematisk dialog med erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner, som leverede de unge til virksomhederne. På den måde havde indsatserne i maj 2026 både en symbolsk og en praktisk dimension for arbejdskraftgrundlaget i Tønder Kommune.

Erhvervspolitik, erhvervsvenlighed og rammevilkår

Tønder Kommunes erhvervspolitik byggede i 2026 fortsat på målsætningen om at styrke vækst og udvikling gennem samarbejde med Tønder Erhvervsråd og Vækstråd Tønder. I kommunens plan for håndværk, industri og service blev det understreget, at dialogen med erhvervslivet skulle bruges aktivt til at identificere behov for nye erhvervsarealer, bedre infrastruktur og målrettet erhvervsservice.[Kilde] I maj 2026 fortsatte dette arbejde med fokus på at tilpasse rammerne til både traditionelle erhverv og nye typer virksomheder.

Resultaterne fra DI’s erhvervsundersøgelse 2025 dannede bagtæppe for dele af debatten om erhvervsvenlighed. Undersøgelsen viste, at Tønder Kommune lå som nr. 50 samlet, hvilket var et fald fra placering nr. 43 året før.[Kilde] Samtidig markerede kommunen sig positivt på flere delområder, blandt andet en markant forbedring i folkeskolernes karakterer samt en bedre placering på digital erhvervsservice. Disse resultater indgik fortsat i den lokale dialog om, hvordan erhvervsservice og uddannelsesindsats kunne udvikles.

For erhvervslivet betød undersøgelsens resultater, at styrker og svagheder blev tydeligere. En god placering på parametre som konkurrenceudsættelse af byudvikling og infrastruktur gav virksomhederne indikationer af, at kommunen var villig til at inddrage private aktører i større projekter.[Kilde] Omvendt pegede den samlede placering på behov for fortsat fokus på bl.a. dialog, sagsbehandling og rammer for nye investeringer. I maj 2026 var disse temaer fortsat til stede i kontakten mellem kommunen og erhvervsorganisationerne.

Set fra et virksomhedsperspektiv var det væsentligt, at Tønder Kommune både arbejdede med de bløde rammer – som skoler, digital service og kontakt – og de hårde rammer som forsyning, planlægning og infrastruktur. Den erhvervspolitiske retning og de konkrete initiativer i 2026 skulle samlet set skabe et mere forudsigeligt og gennemsigtigt miljø for virksomheder, der ønskede at udvide eller investere i kommunen. For investorer uden for kommunen gav undersøgelser og planer et sammenligningsgrundlag i forhold til andre kommuner.

Lokale erhvervsaktører og samarbejdsflader

En række lokale aktører spillede i maj 2026 en central rolle i at binde erhvervslivet og Tønder Kommune sammen. Tønder Erhvervsråd fungerede som bindeled mellem virksomheder og kommune og var involveret i blandt andet prisen for “Årets læreplads i Tønder Kommune 2026”.[Kilde] Rådet arbejdede sammen med kommunens erhvervsteam om at skabe overblik over virksomheders behov og formidle dem videre til de relevante kommunale instanser. Denne funktion havde stor betydning for, at virksomheders konkrete udfordringer blev samlet op og omsat til handling.

I kommunens plan for håndværk, industri og service blev samarbejdet med erhvervsråd og vækstråd fremhævet som et bærende princip.[Kilde] Det betød, at nye udviklingsprojekter typisk blev tænkt i et samarbejde, hvor både offentlige og private aktører deltog. I praksis handlede det om alt fra udvikling af erhvervsområder til støtte for netværk inden for specifikke brancher. For virksomhederne gjorde det en forskel, at de havde adgang til lokale fora, hvor fælles udfordringer kunne diskuteres, og hvor de kunne møde kommunale repræsentanter med beslutningskompetence.

Gennem lokale medier og kommunikationskanaler blev erhvervsaktiviteter, prisuddelinger og nye initiativer løbende formidlet til virksomheder i Tønder Kommune. Det gjaldt blandt andet omtalen af én-indgangsmodellen for erhvervsservice og af aktiviteter rettet mod lærlinge og unge i erhvervsuddannelser.[Kilde][Kilde] Synligheden havde betydning for, hvor mange virksomheder der tog del i tilbuddene og brugte de muligheder, som kommunen og erhvervsorganisationerne stillede til rådighed.

Det samlede samarbejdsmønster i maj 2026 kan illustreres i en forenklet tabel over centrale lokale aktører og deres rolle i erhvervsudviklingen:

Aktør Primær rolle Betydning for virksomheder
Tønder Kommune – erhvervsteam Kommunal erhvervsservice, én indgang Koordineret myndighedskontakt og sagsbehandling
Tønder Erhvervsråd Interesseorganisation og netværk Rådgivning, netværk og erhvervsarrangementer
Vækstråd Tønder Strategisk erhvervsudvikling Medvirken i projekter og langsigtet udvikling
Tønder Forsyning Forsyningsselskab Stabile og planlagte forsyningsvilkår

Praktisk betydning for virksomhederne i maj 2026

For virksomhederne i Tønder Kommune havde de konkrete tiltag og beslutninger i maj 2026 en række praktiske konsekvenser i hverdagen. Den nye én-indgangsmodel betød, at virksomheder, der stod over for byggesager, miljøgodkendelser eller ændringer i driften, kunne gå mere samlet til kommunen og forvente intern koordinering i forvaltningen.[Kilde] Det reducerede risikoen for misforståelser og dobbeltarbejde, og det gav især mindre virksomheder en enklere vej gennem de nødvendige procedurer.

Samtidig gav kommunalbestyrelsens behandling af Tønder Forsynings årsrapporter og generalforsamlingsforhold en mere opdateret status på forsyningsområdet.[Kilde] Virksomheder, der planlagde større investeringer eller udvidelser, kunne holde øje med, hvordan forsyningsinfrastrukturen udviklede sig, og om der var større projekter på vej, som kunne få betydning for deres drift. Det skabte bedre muligheder for at planlægge langsigtet og indarbejde eventuelle ændringer i deres forretningsplaner.

Indsatserne for lærlinge og elever gav også konkret værdi for virksomheder, som arbejdede målrettet med at tiltrække unge. Muligheden for at blive indstillet til prisen for “Årets læreplads i Tønder Kommune 2026” gav anledning til interne drøftelser om oplæringsmiljø, trivsel og udviklingsmuligheder for de yngre medarbejdere.[Kilde] Det kunne styrke virksomhedens profil både i forhold til potentielle lærlinge og over for kunder, som lagde vægt på social ansvarlighed og lokalt engagement.

Endelig blev erhvervsresultaterne fra DI’s undersøgelse brugt som et spejl på kommunens rammevilkår. Virksomheder, der fulgte med i placeringer og delresultater, kunne sammenholde egne erfaringer med de generelle vurderinger af erhvervsvenligheden i Tønder Kommune.[Kilde] Det gav et fælles udgangspunkt for dialogen med både kommune og erhvervsorganisationer om, hvor der var behov for justeringer, og hvor eksisterende styrker skulle udbygges.

Kilder

Lignende indlæg