Business i Tønder: Erhvervsudvikling, service og byudvikling i fokus i april 2026

I april 2026 stod Tønder Kommune i en periode, hvor kommunens økonomiske grundlag, erhvervsudvikling og byudvikling blev sat skarpt på banen. Måneden markerede en fortsættelse af en strategi, hvor ansvarlig økonomi, velfærd og bæredygtig udvikling skulle samarbejde med en tydelig fokus på at gøre kommunen mere attraktiv for virksomheder og nye borgere. I praksis betød det, at beslutninger fra tidligere måneder nu begyndte at blive omsat til konkrete tiltag, som skulle mærkes i byerne og landsbyerne i kommunen.

Kort overblik

I april 2026 var Tønder Kommune stadig i en fase, hvor kommunens budgetforlig for 2026 fungerede som den centrale ramme for beslutninger. Aftalen byggede på en økonomisk sund og velkonsolideret kommune og lagde vægt på ansvarlig økonomi, velfærd og bæredygtig udvikling. Det betød, at der både var plads til at sikre velfærdsydelser og investere i udvikling, herunder erhvervsliv og byudvikling.

Samtidig var der en tydelig fokus på at styrke kommunens position som erhvervsvenlig kommune. Tønder Kommune var i en undersøgelse fra DI placeret som nummer 1 i konkurrenceudsættelse af byudvikling og infrastruktur, selvom kommunen samlet set var rykket syv pladser ned i en samlet vurdering af erhvervsvenlighed. Det viste, at der var styrker, men også områder, hvor kommunen skulle arbejde videre.

En af de centrale beslutninger, som havde stor betydning for virksomheder i kommunen, var etableringen af en ny erhvervsserviceafdeling. Den skulle fungere som én samlet indgang til kommunen for virksomheder, hvilket skulle gøre det nemmere at få svar på spørgsmål om tilladelser, byggesager og andre administrative forhold. Det var et klart signal om, at Tønder Kommune ønskede at forenkle og forbedre samarbejdet med erhvervslivet.

Samtidig pegede Venstres gruppeformand og 1. viceborgmester Martin Iversen på erhvervsudvikling, bosætning og lokale skoler som afgørende for Tønder Kommunes fremtid. Det var en strategi, der skulle sikre, at kommunen kunne tiltrække og fastholde både borgere og virksomheder, og at der var en sammenhæng mellem uddannelse, arbejdsmarked og lokal udvikling.

Erhvervsudvikling og bosætning

I april 2026 var erhvervsudvikling et centralt tema i Tønder Kommune. Martin Iversen, 1. viceborgmester og gruppeformand for Venstre, fremhævede, at erhvervsudvikling skulle sikre både bosætning og velfærd. Det betød, at kommunen skulle arbejde aktivt for at tiltrække nye virksomheder og støtte de eksisterende, så de kunne vokse og skabe arbejdspladser. Det var en strategi, der skulle sikre, at der var plads til både nye og eksisterende borgere i kommunen.

Bosætning var et lige så vigtigt element. Tønder Kommune skulle gøre sig tiltrækkende for både unge og ældre, så der var en balance mellem aldersgrupper og behov. Det betød, at der skulle være gode boligmuligheder, gode skoler og en attraktiv byliv. Det var også en måde at sikre, at der var en stabil befolkning, som kunne støtte erhvervslivet og velfærden.

Lokale skoler var et tredje centralt element. De skulle ikke kun uddanne børn og unge, men også fungere som en del af fællesskabet. Det betød, at skolerne skulle være et sted, hvor børn og unge kunne udvikle sig, men også et sted, hvor forældre og borgere kunne mødes og samarbejde. Det var en måde at skabe sammenhæng mellem uddannelse, erhvervsliv og fællesskab.

Samlet set var det en strategi, der skulle sikre, at Tønder Kommune kunne tiltrække og fastholde både borgere og virksomheder. Det var en måde at sikre, at der var en stabil og voksende befolkning, som kunne støtte erhvervslivet og velfærden.

Erhvervsservice og kommunikation

En af de mest konkrete beslutninger, som havde stor betydning for virksomheder i Tønder Kommune, var etableringen af en ny erhvervsserviceafdeling. Den skulle fungere som én samlet indgang til kommunen for virksomheder, hvilket skulle gøre det nemmere at få svar på spørgsmål om tilladelser, byggesager og andre administrative forhold. Det var et klart signal om, at Tønder Kommune ønskede at forenkle og forbedre samarbejdet med erhvervslivet.

Den nye afdeling skulle sikre, at virksomheder kunne få hurtige og klare svar på deres spørgsmål. Det var en måde at reducere bureaukrati og gøre det nemmere at etablere og udvikle virksomheder i kommunen. Det var også en måde at sikre, at der var en klar og tydelig kommunikation mellem kommunen og erhvervslivet.

Samtidig var der en fokus på at sikre, at den nye afdeling var godt integreret i kommunens øvrige strukturer. Det betød, at der skulle være en klar koordination mellem erhvervsservice, byggesagsafdeling, miljøafdeling og andre relevante afdelinger. Det var en måde at sikre, at virksomheder fik en helhedsorienteret og effektiv service.

Den nye erhvervsserviceafdeling var også en del af en bredere strategi, hvor Tønder Kommune skulle gøre sig mere attraktiv for virksomheder. Det var en måde at sikre, at der var plads til både nye og eksisterende virksomheder, og at de kunne vokse og skabe arbejdspladser.

Byudvikling og infrastruktur

I april 2026 var byudvikling og infrastruktur et centralt tema i Tønder Kommune. En undersøgelse fra DI placerede kommunen som nummer 1 i konkurrenceudsættelse af byudvikling og infrastruktur, selvom kommunen samlet set var rykket syv pladser ned i en samlet vurdering af erhvervsvenlighed. Det viste, at der var styrker, men også områder, hvor kommunen skulle arbejde videre.

Byudvikling var et vigtigt element, fordi det skulle sikre, at der var gode og attraktive bymiljøer. Det var en måde at tiltrække og fastholde både borgere og virksomheder. Det var også en måde at sikre, at der var en god kvalitet af liv i kommunen.

Infrastruktur var et lige så vigtigt element. Det var en måde at sikre, at der var gode transportforbindelser, både til og fra kommunen, og inden for kommunen. Det var en måde at sikre, at der var plads til både nye og eksisterende virksomheder, og at de kunne vokse og skabe arbejdspladser.

Økonomi og budgetforlig

I april 2026 var budgetforliget for 2026 en central ramme for beslutninger i Tønder Kommune. Aftalen byggede på en økonomisk sund og velkonsolideret kommune og lagde vægt på ansvarlig økonomi, velfærd og bæredygtig udvikling. Det betød, at der både var plads til at sikre velfærdsydelser og investere i udvikling, herunder erhvervsliv og byudvikling.

Det var en måde at sikre, at der var en stabil og bæredygtig økonomi, som kunne støtte både velfærden og udviklingen. Det var også en måde at sikre, at der var plads til både nye og eksisterende virksomheder, og at de kunne vokse og skabe arbejdspladser.

Samtidig var der en fokus på at sikre, at der var en klar og tydelig kommunikation om budgetforliget. Det var en måde at sikre, at borgere og virksomheder kunne forstå, hvordan pengene blev brugt, og hvad det betød for dem. Det var også en måde at sikre, at der var en bred opbakning til beslutningerne.